Kære Lars Løkke.
Ja, ordene faldt, da vi talte sammen under valgkampen, hvor du telefonisk på denne Avis’ redaktion besvarede udvalgte spørgsmål fremsendt af borgerne herunder mig.
Skandalerne har stået i kø, og det giver dig nu en enestående chance for sammen med din skatteminister og regering at få saneret skat, så skat kan blive en velfungerende institution borgerne kan have tillid til.
Vil du det?
Jeg havde stillet dig et spørgsmål vedr. den fremtidige ejendomsbeskatning, ud fra et konkret eksempel, hvor to boliger med samme ejendomsværdi havde en forskel på 20.000 kr i betaling af grundskyld. Konklusionen på samtalen blev, at ejendomsbeskatningen fremover skulle baseres på handelsværdien af boligen og ikke på tilfældige grundværdier.
- Hvor langt er I med arbejdet af denne reformering af ejendomsbeskatningen?
- Hvad har du og din skatteminister sat i værk mht. et nyt ejendomsbeskatningssystem baseret på boligens handelsværd?
- Hvordan skal beskatningen være indtil et nyt system er vedtaget?
- Hvilken tidshorisont taler vi om?
Den tidligere regering ville fastholde en beskatning baseret på den fuldstændige urimelige grundværdi. Hvad har I gjort for at stoppe dette arbejde?
Jeg kunne stille endnu flere spørgsmål til det uretfærdige ejendomsbeskatningssystem som praktiseres i øjeblikket, men jeg vil bede om en status.
Hvor langt er du, din skatteminister og regering med arbejdet for en ny gennemskuelig og retfærdig ejendomsbeskatning baseret på boligens handelsværdi?
0 kommentarer